Hvis du af den ene eller anden grund ikke har set filmen Nordkraft endnu, så lad dette være dit tegn til at komme i gang hurtigst muligt. Filmen er en pragtpræstation af de helt store og giver seerne et uhyre skarpt og præcist indblik i den del af Aalborgs underverden, som ellers er et lukket land for de fleste. Der er ikke lagt fingre imellem i skildringen, og filmen gør et fantastisk job med at bringe Jakob Ejersbos ord til virkelighed. Noget som langt fra altid er en selvfølgelighed, når bøger skal omsættes til det store lærred.
En medrivende oplevelse
Filmen er rå og barsk, og prøver på ingen måde at glorificere livet blandt underklassen. Nærmere tværtimod. Den viser realiteterne ved et stofmisbrug præcis som de er. Her er ingen Hollywoodglamour eller feel good slutning, men derimod får du en historie, som bliver fortalt så ægte og autentisk som det overhovedet lader sig gøre. Filmen gør en ære ud af at vise en del af Aalborg, som man ellers ikke normalt vil stifte bekendtskab med. Men det gøres ærligt, og man kan ikke undgå at blive revet med af historien. Filmen har nogle år på bagen, men er mindst ligeså relevant i dag, som den var, da den udkom tilbage i 2005. Filmen er desuden båret igennem af fantastiske skuespilspræstationer. Især den unge Thure Lindhardt, som faktisk fik sit store folkelige gennembrud i denne film gør et sublimt stykke arbejde. Hans fordomsfri skildring af den grænseløse Steso kravler helt ind under huden på seerne, og bliver siddende lang tid efter de sidste rulletekster er løbet over skærmen. Det er nok heller ikke helt uden grund, at netop rollen som Steso indbragte Thure Lindhardt en Robert for bedste mandlige birolle ved uddelingen af statuetten i 2006.